Mobilitet 31 – Bryst og hofter
En 13 minutters mobilitetssekvens for hele kroppen med særligt fokus på bryst og hofter – to områder, der ofte spænder op, når vi har været stressede, holdt igen eller båret på meget over længere tid. Vi arbejder med rolige, dynamiske bevægelser, rotationer og stræk, der hjælper med at åbne brystkassen, skabe mere plads omkring hofterne og løsne spændinger gennem rygsøjle, skuldre og bækken. Kropsterapeutisk forbindes bryst og hofter ofte med følelser, beskyttelse og det, kroppen stadig holder fast i. Derfor handler sekvensen både om mobilitet og om at skabe mere frihed, flow og kontakt til kroppen. En god sekvens, hvis du føler dig lukket, tung eller spændt – eller bare har brug for at bevæge kroppen igennem og få lidt mere plads indefra.
