
Frigørelse og grounding
Nogle morgener kalder kroppen ikke på energi – men på ro. I den her praksis inviterer jeg dig til at lande i hofterne og mærke jorden under dig. Vi arbejder blidt med stræk og bevægelse i bækken og ben – der, hvor kroppen ofte gemmer på gamle følelser og uro. Du får lov at åbne langsomt, trække vejret ind i spændingerne og mærke, hvordan du begynder at give slip, lidt efter lidt. Det er ikke meningen, du skal præstere noget her. Du må bare være – og jeg er med dig hele vejen.